You are currently viewing Alt hvad du skal vide inden du eller dit barn starter til ridning

Alt hvad du skal vide inden du eller dit barn starter til ridning

Er du eller dit barn interesseret i at starte til ridning, er der mange ting som er brugbar viden inden i går i gang. Ridesporten er en kæmpe sport og en verden helt for sig selv. Derfor er det en god idé at have styr på basistingene så du er klar når du første gang står i stalden. 

Først og fremmest skal du vide, om end det er dig eller dit barn som skal begynde til ridning, så er det en dyr sport, som ofte er baseret på mængden af penge. Det er selvfølgelig ærgerligt at penge spiller så stor en rolle i ridesporten, men det kommer ofte mest til udtryk på professionelt plan, og man kan ikke komme udenom at det er dyrt at holde hest. 

Hvis du eller dit barn virkelig bliver bidt af ridningen kan du tjekke Anna Finans ud, måske det kan hjælpe hvis i en dag står og skal købe en hest eller pony. Desuden kommer du uden tvivl til at tilbringe mange timer i stalden, så for ikke at afskærme dig helt fra omverdenen kan du holde dig opdateret på nyheder på senest.dk

Det skal du vide

Bliv klædt godt på til dit første møde med ponyen så du ikke står i stalden første dag og er helt på bar bund. Der er mange ting man skal lære når man skal gå til ridning, ikke kun om selve ridningen, men også omkring pasning af hesten. Ting som at strigle, rense hove, sadle op og sadle af, er utrolig vigtige kundskaber som mange slet ikke kender til. Strigle er at børste hestens pels, rense hove er at sørge for at der ikke sidder mudder og sten i hestens fødder. Sadle op og af, er at tage seletøj på og af.

Her tager vi dig igennem nogle af grundprincipperne så du er klar når du står i stalden og ser ponyen i øjnene inden den første ridetur. 

Kend forskellen på en pony og en hest

Først og fremmest er det en god idé at vide hvad det nu egentlig er med de ponyer og heste, hvorfor er det ikke bare det samme? Det er absolut ikke det samme, og faktisk meget vigtigt hvis man gerne vil ride stævner (som desuden er det, konkurrencerne hedder i rideverdenen). En pony er nemlig en hest som har stangmål under 149 cm. Stangmål måles ved hestens forben og op til et punkt der hedder lansemærket, et punkt lige under manen (hestens hår) hvor hestens hals slutter. 

Derudover er ponyer opdelt i 3 kategorier, hvor kategori 3 er de mindste, 2 de mellemste og 1 de største ponyer som grænser op til hestegrænsen. Alle heste over 149 cm er altså hest og ikke pony. Som du nok allerede har regnet ud er der mange fagterme og specifikke begreber som man lærer hen ad vejen. Du kan læse endnu mere på magasinet hest