You are currently viewing Forfin dine teknikker på banen med videoer fra nettet 

Forfin dine teknikker på banen med videoer fra nettet 

Youtube er et af de sociale medier, som har haft størst succes de senere år, og hver dag lægges der tusindvis af nye videoer op om mangt og meget. Rigtigt meget af det er sjov og spas, men man ser i højere og højere grad, at Youtube også bruges til læring og undervisning. Således kan man her finde videoer om, hvordan man køber en aktie eller hvordan man lapper sin cykel, men også teknikker indenfor forskellige sportsgrene. 

Naturligvis kan en video aldrig blive det samme som en personlig træner, men alligevel kan der være meget at hente ved at søge efter netop det emne, man ønsker at udvikle sig indenfor. Det er tydeligt at sport fylder mere og mere på Youtube, og her kan man blandt andet finde undervisning i, hvordan man udvikler sin serv, hvis man vil blive bedre til tennis, men også hvordan man i fodbold laver det perfekte hovedstød. 

Et godt supplement 

Som nævnt er der altså meget useriøst indhold på Youtube, men også rigtigt mange informative klip, hvor der er mulighed for at lære noget. Dette medie kan derfor være et godt supplement til den, som allerede går til fodbold, ishockey, golf eller hvad det nu kunne være men ønsker at udvikle sig via forskellige kanaler. 

Hvis du selv er rigtig dygtig, kan du vælge selv at lægge videoer op af dine teknikker og på den måde bidrage til læring og til at andre kan blive dygtigere. Det gælder om at dele ud af sin viden og hjælpe andre til at blive gode fremfor at holde på sin viden og ikke lade den komme andre til gode. Sådan kan man sige om livet i det hele taget – det gælder om at hjælpe andre til at blive den bedste udgave af sig selv.